Onkel Dannys Pl. 7
1700 København V
Danmark
Gaffa sagde om Dygtig Hunds debutudgivelse ’Med Reprimander & Emblemer’:
”Dygtig hund er en – i al fald indtil nu – velbevaret hemmelighed fra den københavske undergrundsscene. (…) lyden af de otte sange her er beskidt og pågående som en tæve i brunst – men vel at mærke en køter, som galper poesi med en sproglig veloplagthed, man normalt måske ikke ligefrem forventer af et dansk undergrunds-punk-orkester.
Bunker
Usentimentalt men med stor følsomhed stræber Bunkers sange efter nuets magi. Udlængsel og ønsket om at være til stede i øjeblikket er de stridendetemaer i teksternes spraglede univers og i den karakterfulde, nordiske lyd.
Bunkers tekstunivers er præget af en umiddelbar hverdagsrealisme, der levner plads til både skrøbelighed og jysk lune. De personlige fortællinger bliver med deres fåmælte nærvær og stærke virkelighedssans almengyldige i
deres beskrivelse af menneskers færden. Bunkers sange hjembragte dem i 2014 Fatter Eskil Prisen, og i 2015 spillede bandet på SPOT Festivalen.