Fotograf

Råhuset søger frivillige fotografer til koncerter og events.

Din opgave.
Som fotograf i Råhuset er det din opgave at sørge for at festen aldrig bliver glemt. Billederne skal bruges til vores hjemmeside, facebook og andre sociale medier.

Du kommer til at bevæge dig rundt blandt publikum og deltagere, og det er derfor vigtigt at du har en positiv udstråling, samt evner at udvise tålmodighed, da der til tider kan være trangt.

Du behøver ikke være ”professionel” men det er vigtigt at du har lysten til at tage billeder, og er i stand til at bevæge dig i et rum med mange forskellige slags mennesker.

Vi kan tilbyde:

  • Masser af sjove oplevelser i selskab med Råhusets personale og frivillige.
  • Samarbejde og fællesskab med andre frivillige i Råhuset
  • Fri entre til koncertaftener. (efter aftale)
  • Point til brug i Råhusets bar. (Råhuset vil sørge for dig på de aftener du har en vagt)
  • Årlige fester for Råhusets frivillige og andre medarbejdere.

Vi forventer:

  • At du minimum er 18 år.
  • Har interesse for musik og events generelt.
  • At du er ansvarsfuld.
  • At du er udadvendt.
  • At du kan lægge billeder ind på vores medier hjemmefra. (Eller efter aftale)

Interesseret?
Send en kort ansøgning med beskrivelse af dig selv, samt hvorfor du er interesseret i at være frivillig fotograf. Du kan kontakte os via linket under opslaget

Vi holder løbende samtaler.

One response to “Fotograf

  1. Hej!
    Jeg er en flittig fotograf, der ved siden af mit studie har en stor svaghed for at fotografere både stilbilleder og video. I den forbindelse vil jeg høre om, hvorvidt i stadig søger frivillige fotografer til Råhuset. Jeg har tidligere fotograferet på flere mindre scener deriblandt Blågårds Apoteket og Studenterhuset i København. Dertil har jeg filmet for Roskilde Festival til Web-TV og flere musikvideoer i forbindelse med Loco Motiv (som er en mindre virksomhed jeg har startet me tre venner).

    Jeg er selv musiker og har spillet i flere bands, hvilket nok også er derfor jeg finder det super spændende netop at fotografere og filme musik og kunne præge udtrykket.

    Jeg glæder mig til at høre fra jer og forhåbentlig at skyde nogle fede billeder!
    Jeg har vedlagt links til et “portofolio”: loco-motiv.dk og https://www.facebook.com/locomotivdk?fref=ts
    Vh
    Rasmus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *